Du skal bruge Visual Composer og Advanced Custom Fields til dit næste WordPress projekt

Jeg er næsten ligeglad med hvilket tema du vælger, bare du vælger et med en rigtig god page builder – sådan en af dem hvor du kan ændre på strukturen for dit indlæg eller side, uden at skulle kode. Lige nu betyder det et tema med Visual Composer fra WPBakery. Her får du flest funktioner for pengene, og dermed flest muligheder for at gøre dit design til netop DIT design.

Visual Composer har ud af boksen nok at byde på, men en kæmpe underskov af add-ons sørger for at du kommer rigtig langt – og selvom kodning er sjovt, så er det nu engang indholdet det handler om, og den struktur vi skaber omkring det der er vigtig.

Når jeg har sagt Visual Composer, bliver jeg også nødt til at sige Advanced Custom Fields – evt. med et Custom Post Type plugin. Det er nemlig DejligLamas nye ACF-VC integrator plugin det handler om. Et problem som jeg selv stod med, kunne løses meget nemt med en mulighed for at trække Custom Fields ud i et Visual Composer grid, men den mulighed fandtes bare ikke – det gør den nu!

Målet er, at gøre det nemmere for dig at oprette nyt indhold med dine egne felter, og vise informationerne på en god måde for dine besøgende, uanset om det er løbesko, videofilm, bøger du har læst, kurser du afholder eller noget helt andet.

Mange ting passer bare ikke ind i “indlæg” typen.

Opskrifter har ingredienser og instruktioner, Bøger har udgivelses år, forfatter, genre osv., leverandører har adresser, serviceydelser og telefonnumre.

Et felt pr. information

Alle disse ekstra informationer er gode at sætte ind i felter, specifikt til deres type. Det giver nemlig dig mulighed for at opdele dit indhold ud fra disse informationer, og det giver dine besøgende en nem indgang til at finde lige netop det de søger fordi du både kan filtrere på det, men også sætte det op ekstra overskueligt med en Visual Composer.

Hvordan du kommer igang med Visual Composer, og hvordan du bruger Advanced Custom Fields er stof nok til et andet indlæg, men for at få dine nye informationer ud i Visual Composeren, er det nemmest at bruge det nye plugin der integrerer Advanced Custom Fields i Visual Composer.  Så er det lige så nemt at indsætte dine egne felter som det er at indsætte et billede.

Pluginet hedder ACF-VC Integrator, og du kan downloade det gratis på www.acf-vc.com

 

CSS: Blend mode – til når du skal lave de der fede gennemsigte farver (og andet sjov)

Vil du gerne have et billede med en farve oven på – sådan gennemsigtig du ved ?

Så skal du bruge:

background-blend-mode:

CSS-Tricks er stedet du skal gå hen, for at finde og lærer at bruge de mere avancerede dele af CSS, så skynd dig over på css-tricks.com for at se hvad der er muligt.

Jeg KUNNE godt have brugt det selv på forsiden af danner.dk (men dengang eksisterede det ikke), og nu har jeg lige anvendt det på Åfjord.no

Happinessbar LIVE fra WordCamp Denmark 2015

Hvert år arrangeres WordCamp i Danmark, og igen i år var jeg på scenen med en live version af WordPress’ hjælpe-spørg-en-ekspert om et godt råd mulighed; Happinessbaren.

I år var jeg flankeret af Linda fra Visue.dk og vi fik en demo på et fix af årets WordCamp hjemmeside som ikke fungerede 100% på mobilen – det har jeg spolet henover her, for det er 12-15min med meget nørdet frem og tilbage i Inspect element toolet.

Kender du ikke Inspect Element, eller “Kontroller Element” som det hedder på dansk ? 

Det findes til både Chrome, Firefox og Safari, så du er godt dækket ind. De virker selvfølgelig lidt forskelligt, men det kan du læse meget mere under hvert link:

Inspect Element i Chrome

Web Inspector i Safari

Inspector i Firefox

 

 

Sådan fjerner du links fra Googles søgeresultater

Kan man det ?

Tjaa, naaah. Google forebeholder sig jo en vis ret til at indeksere indhold som er online.

Ofte vil man have fjernet indhold, fordi det er gammelt og ikke længere relevant ift. det der søges på.

Dertil kan man bede Google om at fjerne indholdet vha. denne side

Værktøjer virker på sider der ikke længere er aktive. Det betyder at du først skal fjerne siden rent fysisk, så den ikke er online.

Det giver god mening, men skal indholdet fortsat være online, kan du en Noindex på sider og indhold. Det er så op til den enkelte søgemaskine at overholde den anmodning.

Samtidig er det værd  at tjekke om du har Google kampagner eller andre eksterne henvisninger til den pågældende gamle side. Sørg for at kampagner og eksterne links ændres, så de linker til en anden/ nyere side.

 

Sådan redigerer du mange billeder til hjemmesiden på en gang

Står du med en mængde billeder, der alle skal bruges online, og alle skal følge en vis standard højde eller bredte?

Bulkresizephotos.com klarer jobbet bedre en andre automatiserede løsninger jeg har set. Et kæmpe plus er at det fungerer UDEN at du skal uploade alle billederne til en eller anden server. Det foregår altså nede på din egen computer, og derfor ganske hurtig.

Overskuelige indstillinger

Når du har valgt biblioteket eller mængden af billeder du ønsker Bulkresizephotos skal arbejde på, får du mulighed for at vælge mellem; Scale, Longet Side, Width, Height og Exact Size.

De siger måske sig selv, altså gør et billede procentvis mindre, lav en fast bredte og lad højden varierer (for at holde proportionerne i billedet), eller omvendt, hold en fast højde. Eller ændre alle billederne til en specifik størrelse og udfyld evt. “baggrund” der måtte fremkomme ved det med en farve.

MEN, måske rigtig interessant, så kan du også bruge; Longest Side. Med den indstilling kan du sørge for at det enten er højden eller bredden der sættes, alt efter om du har med et høj eller bredformat billede at gøre.

Skærmbillede 2015-10-20 08.26.57
Når du stiller på tingene, får du nederst på siden heletiden et eksempel vist ud fra de billeder du har valgt.

Skærmbillede 2015-10-20 08.27.42

På den måde kan du hurtigt se om indstillingerne giver det ønskede resultat.

Gemmer originalen

Oh, og så skal du ikke være bange for at prøve dig frem, for ændringen sker ikke på dine originale billeder. Du får helt automatisk et nyt sæt billeder med de ændrede proportioner.

Og HUSK, en god tommelfingerregl ift. billedestørrelser:

Filen aldrig større end 300kb for et fuldskærmsbillede, og max 1900px i bredden for de fleste skærme.

 

Bookmark http://bulkresizephotos.com/ nu 🙂

Kan du selv finde rundt på din hjemmeside ?

Du kender det sikkert selv, man kommer ind på en hjemmeside, og så kan man ikke finde det man kom der for…

Det sker typisk hvis hjemmesiden ikke har et klart formål, eller efter længere tid hvor indhold har fået lov til at få hjemmesiden til at “sande til”; altså at vi har indhold liggende lidt på må og få, så det forstyrrer mere end det oplyser og vejleder.

Når vi bygger hjemmesider er et “See/ Do” flow diagram et godt værktøj til at skabe et nødvendigt overblik på hjemmesidens kommende struktur, også inden vi overhovedet har skrevet en linje kode, designet eller forfattet en smart tekst…. det er smart.

Start med forsiden

Udfyld de to elementer See; hvad en besøgende ser, og Do; hvad en besøgende kan gøre på netop den side, for at komme videre ind til dit indhold.

For hver ny side, eller ting en besøgende kan (Do) som kræver lidt beskrivelse men ikke nødvendigvis en hel ny side, laver du en ny See/ Do. Efterhånden hænger dine See/ Do-papirlapper sammen, og danner grundstrukturen for din hjemmeside.

Det er OK, ikke at udfylde det hele på en See/ Do inden du går til næste – kom tilbage til en side når det giver mening i forhold til det flow du gerne vil understøtte på din hjemmeside. Husk også at en side på din hjemmeside kan have flere formål og derfor være en del af flere flows.

Har du allerede en side som er lidt svær at bruge

Så det er også en god test for at finde ud af om din hjemmeside hjælper til at opfylde formålet (MÅLET) med hjemmesiden… kan folk finde derhen hvor du gerne vil have dem, f.eks. en køb eller kontakt knap ?

 

Gratis download lige her

Download min See-Do-skabelon lige her, og kom igang NU.

Jeg lever af at rådgive om WordPress og online strategi. Har jeg hjulpet dig videre, må du gerne hjælpe mig, ved at give mig en kommentar med på vejen her eller på facebook.

Jeg hjælper dig selvfølgelig også gerne igang med dit See/ Do træ.