Åfjord.no

Det er fedt når man får lov til at arbejde med et team der tager en udfordring op i sådan en grad som Åfjord holdet har gjort det.

I samarbejde med Konvers kommunikation og iosq.dk har vi implementeret et stykke oplevelsesbaseret hjemmeside for Åfjordutvikling på www.Åfjord.no

Åfjord er en utrolig smuk region et par timer tid nord for Tronheim, med både tourisme og erhvervs interesser for slet ikke at tale om en hel masse aktive borgere. Derfor har Konvers skåret kommunikationen ud i en række sektioner som alle bygger på en stor base af oplevelser og der er lagt vægt på store flotte billeder og en tag-baseret opdeling af indholdet så du kan fordybe dig i mulighederne.

“Opplevelser” eksisterer i tid og sted, og inden for tourisme, at bo i Åfjord, erhvervs rettede oplevelser og en helt særlig sektion som hedder Utopia, hvor fremtidens Åfjord allerede indeholder en række oplevelser.

Åfjord har allerede haft besøg af Claus Meyer, så du kan være sikker på at et besøg også er lig med god Lokal Mat 🙂

Sitet er iøvrigt under konstant udvikling, for vi står jo ikke stille og det gør en hjemmeside heller ikke. F.eks. er det super fedt at oplevelserne automatisk tilpasser sig årets gang, så får du altid serveret det der er mest aktuelt lige nu.

Jeg samler på glade kunder, og her er en af dem

Innovation Roundtable 2015

For andet år i træk arbejder vi sammen med Innovation Roundtable om deres hovedevent Innovation Roundtable Summit.

Det er en vild omgang WordPress bygget på Total temaet, men med nogle specialiserede Visual Composer elementer og posttypes som giver os mulighed for at styrer Speaker delen som er en videreudvikling af standard GRID visningen.  Vi har lavet en “push-down” visning af Speaker detaljerne så du ikke behøver at forlade grid oversigten. Hver speakers detalje-visning indeholder et fuld Visual Composer redigerbart område, inklusiv hentning af en præsentation posttype (altså den enkelte talers oplæg) – vi taler posttypes in posttypes. Meget nørdet..

Ud over det er der selvfølgelig arbejdet med en opdatering af designet fra 2014, og en række nye ikoner og farver er introduceret af Lars fra IOSQ som har bragt os sikkert ind i 2015.

Sitets indhold og form ændre sig iøvrigt løbende op mod afholdelsen af eventen, så det er en helt klassisk event side som aldrig sover!

 

Facebook + WordPress + IFTTT = Connected

Jeg er vild med WordPress, og jeg ved at I er vilde med Facebook, så tag lige at tjek IFTTT.com’s mange muligheder for at sende indehold FRA Facebook til WordPress eller den anden vej hvis du hellere vil det…

Nu er jeg også fan af Jetpack, som jo kan sende din WordPress posts ud til Facebook, Linkedin, Google+ og Twitter, så hvis du BARE vil det, så installer Jetpack NU.

Hvis du er ude efter mere specialiserede løsninger, så er det den her samling hos IF THIS THEN THAT du skal kigge på

Let’s pick a fight with WordPress

At sætte en hjemmeside op med WordPress er en balancegang mellem nemme plugin kombinationer og vild kode der bryder rammerne for hvad et content management system kan idag.

Man skulle egentlig tro, at det store plugin udbud havde alt hvad man kunne ønske sig, ofte i flere variationer. Men virkeligheden er nok en lidt anden.

Nemme plugin kombinationer kan skabe et fantastisk flot og funktionelt site, men måske nærmere en visuel rodebutik med funktioner der kan for meget, eller for lidt og som ikke giver et ønskværdigt flow rundt på siden (Det de smarte kalder UX).

At få tingene til at lykkedes GODT kan altså være lidt af en kamp…

Men hov, Kåre, er du ikke fortaler for WordPress ? 

Jo! Bestemt – det handler nemlig om den gode gamle 80/20 regel. Lad os komme 80% af vejen med de standard løsninger der findes for 20% af budgettet/tiden, og lad os så bruge 80% af budgettet på de sidste 20% af arbejdet der giver den RIGTIGE løsning.

De 80% af budgettet gælder både for mig som leverandør, og dig som kunde, der skal nemlig bruges tid på de små detaljer i indholdet, hvis du vil have en RIGTIG løsning.

Det er her overskriften kommer ind – tyvstjålet fra Jack White i filmen It might get loud hvor han siger noget a la “pick a fight with the guitar, pick a fight and win the fight”.

Det er når vi bruger 80% af vores energi på de svære 20%, det bliver rigtig sjovt 😉

Hej, jeg hedder jo iøvrigt Kåre

Nu kom jeg lidt hovedkulds ind i det der med at blogge,så jeg glemte helt at introducere mig selv.

Jeg hedder Kåre Mulvad Steffensen, 36.

Uddannet programmør I 2000 og kodet min del ASP frem til 2006 hvor jeg blev projektleder og produktudvikler med fokus på php. Stiftede DejligLama I 2009 som et udviklingshus med 100% fokus på WordPress som jo heldigvis også kører på PHP.

Gift med Trine, og far til Linus som er lige så ny som bloggen her. Elsker outdoor udstyr, og drømmer nok mere om det end jeg bruger det, men sådan er det jo bare!

En mere kedelig gennemgang af mit liv kan du læse her, eller se hvad der sker på Facebook eller Instagram. Du må selvfølgelig også gerne skrive eller ringe

Så nemt skifter du skriftype på dit WordPress tema

Skriftyper eller fonte som de også hedder er en del af designet, og et tema som du har fundet har måske nok det rette layout og struktur, men ikke de rigtige skriftyper.

Jeg anbefaler at bruge Google Fonts, da der er så mange gode at vælge imellem. Og så er de nemme at implementerer i WordPress.

Du kan vælge at implementerer ved at tilføje et kaldt til Googls font bibliotek i din header.php fil, og lave yderligere styling via style.css filen i dit child theme…

MEN

du kan også bare installerer Typecase, det er simpelthen den nemmeste måde at ændre font, jeg længe har set.


 

Når du først har installeret Typecase, vil du blive præsenteret for en søgbar liste af Google fonte. Du vælger den eller de fonte du ønsker at bruge på dit site, ved at trykke på et lille grønt plus.

Sådan tilføjer du en font med Typecase Web Fonts

 

Det er en god idé at vælge en let læselig skrifttype til selve teksten og en anden til overskrifter mv. Udvalget er stort, så tricket er at vælge to fonte der matcher hinanden i stil.

Det er der en masse designere der har mere styr på end mig, men lad dig inspirerer og prøv dig frem.

Når du nu har valgt en skriftype, skal du vælge hvilke “selectors” den nye font skal virke på. En Selector er et CSS begreb. F.eks. er H1 en selector. Så hvis din nye font skal virke på H1 elementer kan du skrive h1 …

Du finder dit temas selectors ved at

bruge Google Chrome’s Inspect Element værktøj eller Mozillas Firebug (Mere om disse værktøjer senere – de er MEGET nyttige)

Her viser jeg hvordan jeg bruger Inspect Element til at finde den rigtige CSS selector for derefter at indsætte den i Typecase.

 

Typecase kræver ingen kode og faktisk heller ikke et child theme som normalt vil være påkrævet ved sådan en ændring.

Det virke på alle temaer, så hvad stopper dig fra at lave en hurtig ændring?

 

Sådan laver du et child theme i 5 simple skridt

Det er virkelig ikke så svært, så nu jeg står og skal lave et child theme til mit Twenty Fifteen tema, kan du jo lige så godt se med

Grunden til at jeg opretter et child theme er fordi jeg gerne vil have et logo (billede) ind i sidebaren istedet for temaets standard sidetitel og tagline som du kan ændre under Udseende > Tilpas, i wp-admin.

Under Udseende > Tilpas finder du din sidetitel som er navnet på din hjemmeside, og mulighed for en beskrivelse.
Under Udseende > Tilpas finder du din sidetitel som er navnet på din hjemmeside, og mulighed for en beskrivelse.

Jeg vælger at lade felterne, og især beskrivelsen være udfyldt og afkrydset til at blive vist i headeren, selvom jeg rent faktisk kommer til at fjerne dem i mit kommende child theme. Det gør jeg for at bruge felterne her til at give min side en meta beskrivelse som måske kan hjælpe lidt på SEO’en 😉


Nu er vi klar til at oprette de filer et Child tema består af.

Faktisk er det kun en fil, nemlig style.css altså en cascading style sheet fil som skal ligge i et bibliotek med det navn du gerne vil have at dit child theme skal hedde.

UPDATE:

Tiderne skifter og min viden skulle lige opdateres, så selvom videoen her viser noget der fungerer, så anbefaler WordPress nu at man enqueuer (sætter i kø) ens style sheet filer, og ikke laver en @import som var den gamle måde.

For at få det til at lykkedes er det nødvendigt at have en functions.php fil i ens child theme også. Så artiklen er så den reflektere denne best practice.

Se en video af mig der går gennem de 5 skridt på ca 35 sekunder 😉
#oldschool @import måde – fyfy…

 

1.

Via FTP, f.eks. FTP programmet FileZilla skal du navigere ind til dit tema bibliotek i din WordPress installation.

Det ser nogenlunde sådan ud:

/wp-content/themes/

Vær opmærksom på at der godt kan være et par biblioteker FØR dine WordPress filer når du browser dig frem til dem via FTP, f.eks. WWW/ eller HTDOCS/.

 2.

Opret et nyt og tomt bibliotek under themes/. Jeg vælger at oprette et tema kaldet dejliglama2015, så mit bibliotek kommer til at se sådan ud:

/wp-content/themes/dejliglama2015/
Læg mærke til at dejliglama2015 er åbent, men tomt
Læg mærke til at dejliglama2015 er åbent, men tomt.

Jeg anbefaler at bruge små bogstaver hele vejen gennnem ens biblioteks og fil navne generelt, da det er det flest servere kan forstå.

Store bogstaver, æ,ø,å og andre special tegn her under også mellemrum skal man holde sig fra når der oprettes filer eller biblioteker.

3.

Gå ind i dit nye bibliotek og opret en ny fil. Filen skal hedde style.css

wp-content/themes/dejliglama2015/style.css

style.css fil oprettet men tomNavnet style.css er vigtigt, da det er den fil WordPress kigger efter for at finde ud af hvad der gemmer sig i et bibliotek under /themes mappen.

Når et tema er aktivt inde i wp-admin, aflæses style.css filen for at afgøre hvorledes temaet tager sig ud.

4.

Vi skal nu sørge for at vores nye mappe og ene fil faktisk ER et tema, men vi laver ikke et helt tema, men vælger blot at refererer et eksisterende tema for de elementer WordPress måtte kræve af et tema, hvis de da ikke findes i vores child theme mappe.

En gang til – altså, vi laver et tema, men siger til WordPress – “HEY, hvis du ikke kan finde de filer du plejer at bruge til at vise et tema, så kig lige i den her mappe.” Vi skal altså angive den her anden mappe, også kaldet parent mappen, eller parent theme.

WordPress vil i vores tilfælde så kigge efter ALLE andre filer end den ene vi har lavet, nemlig style.css. Og faktisk vil WordPress ikke nøjes med at kigge på filerne, men også inde i dem, så selvom vi har style.css så har parent temaet jo også en style.css. Dens design elementer, altså css’en vil gøre sig glædende i alle de tilfælde hvor vores child theme IKKE har en css definition.

Et Child theme overskriver på den måde de  CSS definitioner et parent tema måtte have.

Her kan du se hele den tekst, eller KODE som du skal skrive ind i din tomme style.css

/*
 Theme Name: Twenty Fifteen Child
 Description: A Twenty Fifteen Child Theme
 Author: DejligLama
 Author URI: http://example.com
 Template: twentyfifteen
 Version: 1.0.0
*/

/* =Dit child temas css overskrivninger starter her
-------------------------------------------------------------- */

Alt tekst der står mellem en /* og en */ er en kommentar, og ikke noget kode andre systemer end WordPress bruger til noget.

“Theme name:” er dit selvvalgte navn til dit tema. Her må du gerne være vildere end dejliglama2015, og det kunne f.eks. godt hedde DejligLama child tema for 2015.

“Description:” er en forklaring til temaet som vises i wp-admin området under Udseende – Temaer, så her kan det betale sig at give en forklaring på hvad dette tema gør eller kan.

“Author:” er dit navn, gerne dit WordPress.org brugernavn så folk kan finde dig hvis de gerne vil have hjælp 😉

“Author URI:” er en henvisning til hvor folk kan finde dig på nettet.  Det er måske ikke super relevant hvis du bare laver dit eget tema, men det er her du kan finde ophavsmanden til andre temaer du bruger.

“Template:” er SUPER VIGTIG, og skal være 100% lig med parent temaets biblioteksnavn. I mit tilfælde er det “twentyfifteen” med små bogstaver lige som biblioteksnavnet.

Det er blandt andet her vi fortæller WordPress at vi bygger dette tema oven på et andet, en template 😉

“Version:” ikke vigtig, men for kodenørder er det godt at holde styr på hvor mange gange man har været igang med at ændre på ens kode 😉


For at give vores nye style.css fil vægt, skal den enqueues via en functions.php fil

Når vi sætter vores nye style.css fil i kø efter parent temaets style fil, vil vores child theme overskrive parent temaets styles.

functions.php filen oprettes på samme måde som style.css, og skal indeholde:

<?php
add_action( 'wp_enqueue_scripts', 'theme_enqueue_styles' );
function theme_enqueue_styles() {
    wp_enqueue_style( 'parent-style', get_template_directory_uri() . '/style.css' );
    wp_enqueue_style( 'child-style',
        get_stylesheet_directory_uri() . '/style.css',
        array('parent-style')
    );
}

Her beder vi WordPress sætte parent themets style.css i kø før vores child theme style.css.

Alt fra parent temaets style.css kommer altså til at stå før de CSS definitioner vi laver i vores child theme. Det er derfor vi kan overskrive et parent themes CSS.

Min style.css fil kommer med mit child theme navn til at se således ud:

/*
 Theme Name: DejligLama 2015
 Description: Et Twenty Fifteen Child Theme
 Author: DejligLama
 Author URI: http://dejliglama.dk
 Template: twentyfifteen
 Version: 1.0.0
*/

/* =Theme customization starts here
-------------------------------------------------------------- */

5.

Når style.css og functions.php filerne er gemt, er det tid til at gå ind under Udseende > Temaer.

Før musen hen over temaet med dit navn, og tryk på den grå “Aktiver” knap.
Aktiver dit child theme

Skete der ikke noget specielt ? – Så har du gjort det hele rigtigt, og din side kører nu et tomt child theme, klar til dine egne CSS ændringer (og meget mere).

 

Kan du selv finde rundt på din hjemmeside ?

Du kender det sikkert selv, man kommer ind på en hjemmeside, og så kan man ikke finde det man kom der for…

Det sker typisk hvis hjemmesiden ikke har et klart formål, eller efter længere tid hvor indhold har fået lov til at få hjemmesiden til at “sande til”; altså at vi har indhold liggende lidt på må og få, så det forstyrrer mere end det oplyser og vejleder.

Når vi bygger hjemmesider er et “See/ Do” flow diagram et godt værktøj til at skabe et nødvendigt overblik på hjemmesidens kommende struktur, også inden vi overhovedet har skrevet en linje kode, designet eller forfattet en smart tekst…. det er smart.

Start med forsiden

Udfyld de to elementer See; hvad en besøgende ser, og Do; hvad en besøgende kan gøre på netop den side, for at komme videre ind til dit indhold.

For hver ny side, eller ting en besøgende kan (Do) som kræver lidt beskrivelse men ikke nødvendigvis en hel ny side, laver du en ny See/ Do. Efterhånden hænger dine See/ Do-papirlapper sammen, og danner grundstrukturen for din hjemmeside.

Det er OK, ikke at udfylde det hele på en See/ Do inden du går til næste – kom tilbage til en side når det giver mening i forhold til det flow du gerne vil understøtte på din hjemmeside. Husk også at en side på din hjemmeside kan have flere formål og derfor være en del af flere flows.

Har du allerede en side som er lidt svær at bruge

Så det er også en god test for at finde ud af om din hjemmeside hjælper til at opfylde formålet (MÅLET) med hjemmesiden… kan folk finde derhen hvor du gerne vil have dem, f.eks. en køb eller kontakt knap ?

 

Gratis download lige her

Download min See-Do-skabelon lige her, og kom igang NU.

Jeg lever af at rådgive om WordPress og online strategi. Har jeg hjulpet dig videre, må du gerne hjælpe mig, ved at give mig en kommentar med på vejen her eller på facebook.

Jeg hjælper dig selvfølgelig også gerne igang med dit See/ Do træ.