WordPress et år fra nu – set i lyset af WordCamp Europe

Med #wceu vel overstået og fint dokumenteret af Visue, er det tid til at tænke over hvor WordPress er på vej hen, ud fra et Dansk perspektiv.

Årets store emner var

Content editing

Vi så, eller genså, hvordan FrontKit ikke var nået synderligt længere end sidst, men dog stadig en ret interessant vej for indholdsredigering. Et godt tegn på at, trods den støj drag and drop themes giver til selve tekstforfatter delen, så er der også fokus på at gøre WordPress til et endnu bedre værktøj til at skrive og redigere tekst i, direkte.

Hele 3 talks om Content editing, og alligevel savnede jeg en stillingtagen til de mange drag and drop themes, der blander copy sammen med struktur. Det er nemlig et område hvor det kan gå rigtig galt for et projekt, når der ikke tidligeligt i en designprocess tages hånd om den dynamiske natur indhold og design pludselig får i hænderne på content editoren.

Personligt tror jeg rigtig meget på denne sammensmeltning vi får med Drag and Drop builders, og har længe været fortaler for Visual Composer som værende den bedste drag and drop motor på markedet – det er den stadig. Men tjek lige layerswp.com ud også. Det er et builder tema som ser så super spændende ud at jeg er igang med at teste det af – det syntes jeg også du skal til dit næste projekt.

Drag and Drop giver os mulighed for IKKE at låse hele strukturen for designet fast på et alt for tidligt tidspunkt, og på den måde sørge vi for at kunne levere en hjemmeside der nemt kan ændres, i takt med det indhold som siden skal bære også ændre sig.

Design bliver på den måde en specialiseret process, hvor design til enkelt elementer, og deres dynamiske sammenhæng bliver alt afgørende for et fremtidssikret design.

Så næste gang du skal have designet noget, så bed ikke kun om et færdigt design, men om specifikke elementer, som du selv kan sammensætte vha. en drag and drop builder.

Specialiseret hosting

er allerede vejen frem – det har vi bare ikke helt fattet i Danmark endnu, og os der har, er stadig vilde med Siteground.
(Note: ovenstående er et affiliate link, som jeg tjener penge på)

Tenko Nikolov fra Siteground holdt et godt oplæg om hvordan fremtidens cloud hosting ser ud, som får mig til at rulle med øjnene når jeg for load-capacity problemer på en kundes danske hosting udbyder, WTF !! #skerbareikkei2016vel?

Jeg er ikke server specialst, men jeg ved at det er her vi sikre hastighed,  stabilitet og sikkerhed for vores sites, vigtige faktorer idag, så vælg nu bare en ordentlig host.

Kode

WP REST API, backbone og kode i det hele taget, var selvfølgelig på programmet i stor stil. Ingen tvivl om at REST API’et kommer til at ændre hvordan vi skal tænke WordPress og de muligheder det giver i forhold til WordPress som bagvedliggende maskine til fremtidens web services / apps.

Jeg havde forventet mindst et oplæg som opfølgning på Matt’s Q&A fra WordCamp i Sofia i 2014, hvor han netop så frem til de mange mobile apps der kan kører på WordPress.

Det så vi desværre ikke så meget til i år, men med en markeds share på snart 25% af internettet der drives af WordPress og antallet af mobile internet besøg ca. 30% –  spået stigende til 50% i midten af 2016, kan det ikke vare længe før vi ser nogle fede WordPress drevne mobil løsninger.

Læs lige den sætning igen, den er vild men vigtig – 50% af dine besøgende vil komme fra mobilen  – det er på tide at tænke mobil-first for langt de fleste.

Accessibility

Der tales mere og mere om Accessibility som en vigtig faktor når vi bygger sider. Både ud fra den klassiske content tanke om korrekt brug af H1, alt tekster, link-naming osv. , men også ud fra en diversitets tanke, altså det at vi ikke er ens som mennesker. En pointe som jeg ikke havde hørt før, men som giver mening at tænke på, når vi designer og koder hjemmesider.

I Danmark skal offentlige hjemmesider endda leve op til visse krav. Jeg lagde mærke til at det godt nok er vigtigt, og jeg forstår pointen i, at vi ikke alle læser lange tekster, ser så godt eller har to hænder på tastaturet 95% af dagen.

Men jeg spotter en modsatrettet tendens i de værktøjer, vi anvender til at hjælpe os med at bearbejde indhold fra Internettet.  De bliver mere og mere intelligente, faktisk så intelligente, at vi som udviklere blev bedt om IKKE at anvende nogle af de accessibility tags der findes. De forstyrrer mere end de gavner, da værktøjerne idag er gode til at læse koden selv, og pointen må derfor være at semantisk korrekt HTML er det du skal sigte efter.

Elefanten i rummet

Ud over emnerne var der lidt af en elefant i rummet , nemlig Woocommerce – det var allerede old news i communitiet, og derfor ikke noget der blev brugt tid på, på WordCamp. Med Woocommerce’s indtræden i Automattic familien tidligere i år, er fremtidsudsigterne gode, for en endnu bedre oplevelse på shop området.

En samling af WordPress og Woocommerce under samme hat, kan kun betyde væsentlige fremskridt for den allerede voldsomt populære shop løsning. Et ankepunkt mange har haft med WordPress – det er ikke rigtig en shop… well it is now!

Vi kommer helt bestemt til at se en shop løsning fra Woocommerce der nyder godt af insider viden fra Automattic folket over det næste års tid.

Og for lige at blive i de store nyheders hjørne, så er YOAST – vores alle sammens SEO plugin leverandør, blevet købt af Crowd Favorit, som i forvejen er en kæmpe på WordPress scenen.

Fremtiden

Tingene går i min optik mod en samling af de vigtigste elementer i og omkring WordPress, på færre og ganske ressourcestærke organisationer. Samtidig ser vi en hastigt voksende underskov af bedre og mere specialiserede services. De små ikke specialiserede udbydere af WordPress produkter dør.

Udfordringen

bliver at hitte rede i de bedste special løsninger og 3. parts værktøjer i dette kæmpe marked, og i tilknytning til det, de mange bureauer der tilbyder webudvikling og rådgivning.

Til gengæld

bliver det endnu lettere at vælge og bruge de rette værktøjer til 80% af arbejdet. Dermed bliver det ganske overskueligt for flere at komme igang, og endda nå rigtig langt, blot ved at bruge de elementer der er størst på markedet.

Elementerne du skal bruge i 2016

Der er et hav af gode plugins og 3.parts løsninger du nok bør overveje, og den helt rette sammensætning kommer an på netop din virksomheds situation. Det du betaler et bureau for at hjælpe med normalt.

Men selv uden hjælp går du ikke helt galt i byen med en basispakke af WordPress på f.eks. siteground (stadig et affiliate link)
Tema, f.eks. LayersWP eller et andet godt tema med Visual Composer
En basis pakke af følgende plugins: iThemes securityUpdraftPlus backup, Yoast SEO, Jetpack, Google Analytics, Mailpoet.

 

25% af internettet gør det, så der er INGEN grund til, at du ikke også bruger WordPress.

Jeg tror fremtiden bringer endnu flere SKALLERBARE, MOBILE og KONTEKST baserede løsninger. Hvis du ikke har disse elementer med i dine tanker om online tilstedeværelse for 2016 og frem, så er du bagud – ring!

Så snakker vi 😉

2 Replies to “WordPress et år fra nu – set i lyset af WordCamp Europe”

  1. Kloge fremtidsudsigter du har foretaget Kåre, men jeg var der jo også selv i Sevilla 🙂 Jeg er meget enig i dem alle, og deler din begejstring for hostingfirmaet SiteGround og brugen af layerede content editing. Dog er jeg mere fokuseret på et andet fremadstormende produkt: Beaver Builder. Beaver Builder er både et plugin til layered content editing men også et smart theme, som giver folk med begrænsede kodeevner mulighed for at trylle flotte responsive site frem.

    Jeg er ikke så bekymret for sammmensmeltningen af flere elefanter til endnu større mammutter, for jeg tror det er vigtigt at der findes udviklingshuse på WordPress-fronten som har musklerne til at løse de mange udfordringer med fx sikkerhed, SEO og ecommerce. Men jeg håber samtidig ikke at det vil dræbe underskoven af mindre men hyperavancerede plugins. Dét ville være et stort tab!

    Personligt var jeg meget begejstret for det fokus der var på både tilgængelighed og privatliv på dette års WordCamp Europe. Tilgængelighed er som du nævner ikke kun vigtigt for blinde, men i høj grad også for almindelige mennesker – og Google! Derudover er EU ved at vedtage en ny tilgængelighedslov, som kommer til at omfatte både offentlige og private hjemmesider. Det kan du læse mere om i mit blogindlæg om tilgængelighed på http://www.webfronten.dk/tilgaengelighed-har-stor-betydning-for-blinde/

    Men tak for opsummeringen fra en fantastisk WordCamp. Vi ses – hvis ikke før så i hvert fald til næste år i Wien 🙂

    1. Sammensmeltningen ser jeg nu også som en nødvendighed i WordPress’ fortsatte modning, så ingen bekymring der.. det giver blot nogle nye udfordringer og et andet univers vi skal bevæge os i. Det er kun mod det bedre, og kan være med til at sikre at vi hver især bliver skarpere på hvert vores felt inden for WP. Om det så er Beaver Builder eller noget andet er mindre vigtigt.

      Tak for link, til mere godt WordPress indhold 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *